Serviceprodukter / Forbehandlinger / Mekanisk / Kuglepolering
Kuglepolering er en særdeles effektiv forbehandling af aluminium, der anvendes, når der er særlige krav til aluminiummets blankhed.
Kuglepolering anvendes til at give aluminiumsemner en glattere, mere jævn og blankere overflade. Selv ved behandling af større mængder af aluminiumsemner sikrer kuglepoleringen et flot og ensartet udtryk.
Kuglepolering kan sløre eller fjerne mindre ridser og lignende overfladedefekter.
Alt efter overfladekrav anvendes forskellige kugletyper. Typisk anvendes rustfrie satellitter med tilsætning af et poler compound.
Kuglepolering af emner foregår i roterende tromler, hvor emnerne mekanisk poleres med små rustfrie stålkugler eller satellitter med tilsætning af slibepasta eller et compoundpulver.
Blæsning er en effektiv mekanisk forbehandling, der anvendes, når der er særlige krav til aluminiummets struktur eller mathed. Blæsning efterlader en pæn, ensartet og mat overflade samtidig med, behandlingen til en vis grad kan afhjælpe bearbejdningsoverflader, slibespor, træk- og varmestriber, som er synlige på det rå materiale. Dette skyldes ændringer i materialestrukturen, som opnår den mere uniforme overflade og med et mat udtryk inden videre behandling.
HAI tilbyder flere forskellige blæsemedier med forskellig grovhed i strukturen til at give den ensformige overflade en brudt struktur.
Vi har forskellige varianter af blæsemidler, hvor man alt efter det ønskede resultat, kan vælge mellem; glasperler, ædelkorund, rustfri stålkugler, rustfri stål grit og blandingsblæsemiddel.
Vi har et blæsemiddel som passer til dit behov uanset applikation eller komponentens fysiske karakteristika.
Behandlingen foregår i en lukket kabine, hvor vores operatører blæser fine korn af glas mod aluminiumsemnerne. Herved opnår man en ensartet overflade og en flot finish på hele emnet.
Blæsning er en forbehandlingsproces, der kan sidestilles med andre mekaniske forbehandlinger som slibning, børstning og polering.
HAI kan glasblæse profiler op til 8 meter i et gennemløbsanlæg og tilbyder økonomisk fordelagtig glasblæsning i helautomatiske anlæg.
Mandag – torsdag kl. 8.00 – 16.00
Fredag kl. 8.00 – 15.30